Ballerup Ligkistemagain - Bedemænd til begravelse

Firmaprofil

​Bedemandsforretning med stolte værdier

Ballerup Ligkistemagasin er en stolt bedemandsforretning med mange års erfaring i branchen.
Siden 1921 har vores familievirksomhed taget hånd om bisættelser og begravelser for pårørende omkring Ballerup, Herlev og Skovlunde, og vi sætter en ære i at tilbyde professionel og kyndig hjælp i en svær og sorgfuld tid.

Personlig hjælp til alle

Vores bedemandsforretning yder en kvalificeret og personlig hjælp til både den enkle og til den større afskedsceremoni i tæt samarbejde med de efterladte og naturligvis under ansvar for indgåede økonomiske aftaler.Vi sikrer, at alle behov og ønsker til det sidste farvel bliver indfriet, ligesom vi sørger for, at der bliver taget hånd om alle de administrative aspekter af et dødsfald, de pårørende ikke selv kan overskue. Vores værdier som bedemandsforretning bunder i at udvise omsorg og nærhed i en svær tid. Vi træder til, når livet er sværest, og vi lægger en stolthed og stor ære i alle aspekter af vores arbejde.

Tre generationer af bedemænd

Vores bedemandsforretning blev etableret i 1921 på samme adresse, som vi bor på den dag i dag.
Forretningens grundlægger var Niels Peter Andersen også kaldet ”Klokker-Peter”, netop fordi han var klokker ved den gamle kirke i Ballerup. Med tiden blev ”Klokker-Peter”s svigerdatter Ingrid Andersen inddraget i bedemandsforretningen, og da ”Klokker-Peter” måtte trække sig tilbage, var det helt naturligt, at Ingrid Andersen overtog roret.

Den 1. januar 1988 startede Ingrids søn Niels Andersen i jobbet som bedemand på fuld tid. Efter mange års samarbejde valgte Ingrid i 2004 at gå på pension og lade Ballerup Ligkistemagasin gå videre til sønnen, der nu driver vores bedemandsforretning i tredje generation.

Kontakt vores bedemandsforretning

I er mere end velkomne til at kontakte os og aftale et møde i Jeres hjem eller på vores kontor - også aften, søn- og helligdage. Kontakt os på kontakt@ballerup-ligkistemagasin.dk eller telefon 44 97 48 48 for at høre mere om, hvordan vi som bedemandsforretning kan være behjælpelige ved bisættelser og begravelser.