Begravelse

En hjælpende hånd

Det er utrolig hårdt og udfordrende at miste en, man har kær og for mange indebærer det også, at der skal tages stilling til en masse ting, man aldrig før har været nødsaget til at skulle forholde sig til: Hvordan indhentes dødsattesten? Hvor skal afdøde begraves? Hvordan bestilles kisten/urnen? Dette er nogle af de spørgsmål, som man måske ikke kan overskue at forholde sig til, men som man – trods alt - er nødt til. Alle disse ting hjælper vi dig igennem hos Ballerup Ligkistemagasin.

Vi er en gammel familievirksomhed, som har eksisteret siden 1921 og i dag ejes og drives af 3. generation. Vi har gennem mange årtier hjulpet familier i blandt andet Ballerup, Måløv, Herlev, Skovlunde, Smørum & Værløse med det sidste farvel, men vi hjælper også gerne familier udenfor disse områder. Hvis du har brug for hjælp, står vi til rådighed og vil på bedste vis hjælpe dig igennem den hårde og svære tid. 

Begravelseshjælp

I forbindelse med begravelsen tilbyder vi at hjælpe med alt det praktiske. For mange er begravelsen også grobund for en anden bekymring – økonomien. I Danmark er alle, der er berettiget til sygesikring og født før 1. april 1957 også berettiget til begravelseshjælp. Begravelseshjælpen er formuebestemt og administreres af Udbetaling Danmark. Vi hjælper dig med at få præcis, hvad du er berettiget til ved at:

 

  • Kontakte fagforening, sygesikring m.m.
  • Hjælpe med at ansøge om begravelseshjælp

 

Ved at hjælpe med disse ting samtidig med, at vi leverer vores ydelser til en lav pris uden at gå på kompromis med kvaliteten, sikrer vi, at du kan fokusere på det vigtige; at få sagt værdigt farvel. 

Smuk og værdig afsked

Bisættelsen eller begravelsen er omend en hård dag også en mindeværdig dag, da det er din mulighed for at ære afdødes minde. Kontakt os gerne på telefon 44 97 48 48 og hør mere om, hvordan vi kan være behjælpelige. Hos Ballerup Ligkistemagasin trækker vi på vores erfaring, når vi håndterer en begravelse – og netop den erfaring er din garant for et professionelt stykke arbejde, hvor der er styr på alt fra start til slut.